Gå til hovedindhold
Kursus
Produktion

Vandbehandling i fjernvarmesystemet

Lær hvordan du laver en god vandbehandling i fjernvarmenettet og på fjernvarmeanlægget. Således sikrer du en længere levetid, en højere virkningsgrad og en større sikkerhed.

Når du ved, hvordan du laver en god vandbehandling, sikrer du funktionen og bevarelsen af de store investeringer, der er bundet i fjernvarmesystemet. Herved opnås en minimering af korrosion og belægningsdannelse i fjernvarmesystemet, hermed minimale vedligeholdelsesudgifter samt en optimal anlægs- og driftsøkonomi. Ved en god vandbehandling sikrer du også, at miljøet påvirkes mindst muligt.

På kurset får du en grundlæggende teoretisk og praktisk viden om, hvordan du kan lave en god vandbehandling på det fjernvarmesystem, som du arbejder på. Du får viden om hvilke kvalitetskrav, der er til vandbehandlingen på dit anlæg, og hvilke analyser der sikrer korrekt vandkvalitet.

På kurset tages der udgangspunkt i Dansk Fjernvarmes vejledning "Vandbehandling og korrosionsforebyggelse" samt god håndværksmæssig praksis i arbejdet på anlægget.

På kurset lærer du om 

  • Få en grundlæggende gennemgang af de teoretiske kemibegreber
  • Lær hvorfor og hvordan du skal behandle vandet både i ledningsnettet og på produktionsanlæggene
  • Få en viden om, hvad konsekvenserne er ved ikke at foretage vandbehandling
  • Bliv introduceret til de anbefalinger Dansk Fjernvarme har til god vandbehandling med udgangspunkt i vejledningen Vandbehandling og korrosionsforebyggelse
  • Bliv klædt på til dialogen med leverandører eller kunder
  • Lav praktisk laboratoriearbejde, herunder analyser på prøver, hvor der måles på hårdheder og ledningsevne på råvand, blødgjort vand og totalafsaltet vand
  • Del erfaringer med de andre kursister og dan netværk

Form

På kurset veksles der mellem teorigennemgang, laboratorieøvelser, opgaver og erfaringsudveksling.

Er kurset noget for dig

Kurset er for dig, som arbejder med vandbehandling i praksis både på ledningsnet og/eller på produktionsanlæg. Kurset er også for dig, som arbejder med vandbehandling i danske fjernvarmeanlæg som leverandør eller rådgiver.

Forud for kurset modtager du et spørgeskema, som skal sendes til underviseren inden kursusstart. Her bliver du bedt om at forholde dig til din egen erfaring inden for vandbehandlingsområdet samt data omkring det anlæg, som du arbejder med på dit varmeværk.

Undervisere

  • Heine Baum Rosendal, Fredericia Maskinmesterskole (begge dage)
  • Silhorko-Eurowater A/S (kun dag 2)

Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 9.00.

09.30 Velkomst og kort præsentation

09.45 Grundlæggende kemibegreber

  • Vand, syre pH, hårdhedsbegrebet belægninger
  • Ioner, salte og deres egenskaber

10.50 Anvendte eksterne vandbehandlingsmetoder og deres virkning og indflydelse på vandkvaliteten

  • Råvand, og råvandskilder, herunder vandværksvand og røggaskondensat
  • Blødgøringsanlæg (Na-bytter) og omvendt osmose
  • Totalafsaltning ved ionbytning
  • Hvorfor er kvalitetskravene i ”vejledningen Vandbehandling og korrosionsforebyggelse” afhængige af behandlingen af spædevand?
  • Teorien bag, virkemåden og anvendelse af EDI anlæg

12.00 Frokost

12.45 Skadevirkninger ved vandet

  • Korrosionen og dennes årsager, O2, CO2, klorider og andre ioner
  • Aflejringer i kedel og fjernvarmesystemet, hårdheder og kieselsyre SiO2
  • Aflejringer forårsaget af andre faktorer

14.00 Vi måler på kvaliteten af forskellige spædevandskvaliteter og diskuterer resultaterne

  • Blødgjort vand kontra omvendt osmose vand
  • Hvad står der i vejledningen "Vandbehandling og korrosionsforebyggelse”

15.15 Dansk Fjernvarme og vandbehandling
Maria Dahl Hedegaard, Dansk Fjernvarme

  • Kort om vejledningen "Vandbehandling og korrosionsforebyggelse"
  • Om et par værker, der har haft gode erfaringer med at gå over til vandbehandling med RO
  • Et par retssager om udledning af cadmium til spildevandsanlæggene

16.30 Afslutning på dagen – herefter indkvartering på hotellet

18.30 Middag på hotellet

Der bliver indlagt mindre pauser undervejs.

08.15 Anvendte interne vandbehandlingsmetoder og deres virkning og indflydelse

  • Vand, pH begrebet, måling og anvendelighed
  • Alkanitetsregulering og måling af PA tallet
  • NaOH, lud og andre PA regulerende stoffer
  • Hårdhedsbindere, Fosfat og dettes virkemåde

09.05 Vi måler på kvaliteten af jeres spædevand, herunder hårdhed og ledningsevne, hvorefter vi sammenholder resultaterne med det eksterne vandbehandlingsanlæg, der ligger til grund herfor

Ilt i vandet, fjernelse af ilt fra vandet i anlæggets enkelte dele

  • Fysisk og mekanisk afiltning i anlægget
  • Kemisk afiltning ved hjælp af brintanlæg
  • Kemisk afiltning ved kemidosering og fordele og ulemper herved
  • Henrys lov og et lille forsøg

10.30 Vandbehandling i eget anlæg, en gruppeopgave

  • Fastsættelse af hvilken vandbehandling vi foretager foretager i dag og hvilken kvalitet vi kan forvente. 20-30 minutter i grupper 2 og 2
  • Sammenfatning i plenum og diskussion af de enkelte gruppers resultater

12.00 Frokost

12.45 Vandbehandling i eget anlæg del 2

  • Vi analyserer på eget/medkursisters medbragte vandprøver og taler om resultaterne
  • Dialogen med leverandører og andre interessenter omkring vandbehandling
  • Vi følger op på vandbehandlingen på egne værker og diskuterer ambitioner for egen vandbehandling i fremtiden

14.30 Afslutning og evaluering

15.00 Tak for denne gang

Der bliver indlagt mindre pauser undervejs.

Pris for ophold inkluderer overnatning, aftensmad inkl. 1 genstand pr. ret og morgenmad på hotellet.

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.