Gå til hovedindhold
Kursus
Afgifter & Tilskud
Administration & Økonomi

Afgifter på fjernvarmeområdet

Ved du, hvordan du skal forstå afgiftsgrundlaget på fjernvarmeområdet eller har du brug for at blive opdateret på, hvordan det er skruet sammen, så er dette kursus noget for dig.

På kurset får du en grundlæggende viden om, hvordan samspillet er mellem de juridiske og de tekniske forhold, samtidig med at du bliver undervist i, hvordan du skal implementere lovgivningen. 

Du får redskaber til at gøre tingene rigtigt første gang og forstå, hvorfor afgifterne skal beregnes på den måde, som du gør. Derudover bliver du klædt på til at beregne og kvalificere tallene, når jeres anlæg ændrer sig, eller når I begynder at købe varme fra andre produktionsenheder.

På kurset får du

  • viden om afgiftsgrundlaget, herunder hvordan ændringer i anlægget kan have indflydelse på afgiftsforholdene
  • indsigt i Skats juridiske afgiftsregler på fjernvarmeområdet set ud fra et teknisk udgangspunkt
  • forståelse for, hvordan du kan kvalificere afgifterne, inden de indberettes til Skattestyrelsen
  • anvendelsen af Dansk Fjernvarmes regneark for afgiftsgodtgørelse og refusion.

Alle kursister opfordres forud for kurset til at besvare et spørgeskema over, hvilke anlæg og brændsler der anvendes, så undervisningen kan tilrettes mest muligt efter kursisterne behov. Derudover bliver der i undervisningen anvendt cases fra fjernvarmebranchen.

Er kurset noget for dig?

Kurset henvender sig til tekniske ledere eller driftsledere på decentrale kraftvarmeanlæg og/eller selskaber, der producerer varme og elektricitet til egetforbrug og videresalg. 

Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 8.45.

09.15 Velkomst og præsentation

09.30 Afgiftsgrundlaget – introduktion til det juridiske grundlag
Klaus Lunddal Brose, Dansk Fjernvarme

10.30 Pause

10.40 Hvordan beregnes og kvalificeres afgifterne, inden de indberettes til Skattestyrelsen (praktik og eksempler)
Mette Lund Hansen, BDO

11.40 Gennemgang af Dansk Fjernvarmes vejledning og regneark vedr. afgiftsgodtgørelse
Tine Skovlund, Dansk Fjernvarme

12.15 Frokost

13.00 Nyeste viden inden for afgiftslovgivningen for varme- og elproduktionsanlæg samt overskudsvarme mv.
Mette Lund Hansen, BDO

14.00 Kaffe og kage

14.15 Spørgsmål og dialog

14.45 Hvordan arbejder Dansk Fjernvarme med at præge afgiftssystemet
Tine Skovlund, Dansk Fjernvarme

15.15 Afslutning og evaluering

15.30 Tak for i dag

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.