Uden politisk handling risikerer vi at miste vores høje forsyningssikkerhed

Vi tænker sjældent over, om der er strøm i kontakten, når vi tænder for lyset eller kaffemaskinen. Det skyldes, at vi i Danmark har en høj forsyningssikkerhed, så vi over 99% af tiden har strøm til vores elbiler, kaffemaskiner, elkedler og komfurer.

Men vores forsyningssikkerhed er under udfordring i takt med elektrificeringen af vores samfund og den stigende mængde af fluktuerende elproduktion. Selvom vi bor i et dejlig land, så skinner solen ikke altid, ligesom vinden heller ikke altid blæser. Det stiller nye krav til balancen på elnettet og medfører en øget risiko for vores elforsyningssikkerhed.

Her har fjernvarmen en vigtig rolle, da sektoren kan byde ind både, når der er brug for ekstra elproduktion, og når der er overskydende vindenergi. Fjernvarmens elkedler og varmepumper kan aftage strøm, mens kraftvarmeanlæg kan producere strøm, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

Den høje elforsyningssikkerhed er med til at gøre det fordelagtigt for industri, fjernvarme og forbrugere at omlægge til el. Derfor skal vi være glade for, at der er flere kilder til elproduktion, som kan bringes i spil til at dække elforbruget. Flere og flere aktører peger dog på, at vi indenfor en kortere årrække kan risikere, at der i perioder vil være for lidt elproduktion til at dække elforbruget.

En undersøgelse, som Dansk Fjernvarme lavede i 2023 blandt sine medlemmer med decentral elproduktion, viste, at elkapaciteten falder hurtigere end tidligere antaget frem mod 2030.

Vi deler opfattelsen med bl.a. Energinet, Klimarådet, den europæiske sammenslutning af transmissionsselskaber (ENTSO-E) og mange andre, der alle taler om forhøjet risiko for meget lange perioder, hvor der ikke er strøm i kontakten hos elforbrugerne. Det er slet ikke usandsynligt, at vi kan opleve perioder med manglende elproduktion i så mange timer, at det bedre kan tælles i dage end i timer.

Problemstillingen findes også i vores nabolande, og både i Sverige og Tyskland har regeringerne fremlagt planer for at sikre, at der er tilstrækkelig regulerbar elproduktionskapacitet. Men der er ikke udsigt til, at vi i Danmark kan læne os tilbage og bare udnytte vores udlandsforbindelser til at importere strøm.

For det første er det sandsynligt, at vores naboer selv skal bruge den regulerbare elproduktion i de perioder, hvor vi står og mangler; og derfor er der ikke nogen elproduktion, som vi kan importere. For det andet, så strider det imod den solidaritetsordning, som er fundamentet for et fælles europæisk elmarked, og som Danmark har været med til at udvikle og fremme i EU.

Dansk Fjernvarmes medlemmer har haft kraftvarmeanlæg i mange år til gavn for både el- og varmeforsyningen. De skal i løbet af få år beslutte, hvad der skal ske med deres anlæg: Skal de levetidsforlænge deres anlæg i en situation med udsigt til stigende udgifter og faldende elindtægter? Eller skal de afvikle dem på et tidspunkt, hvor både Energinet, Klimarådet, ENTSO-E og mange flere peger på, at der er et stigende behov for regulerbar elproduktion?

Der er akut brug for politisk handling for at fastholde den høje elforsyningssikkerhed, som vi bryster os af i Danmark og som er en del af fundamentet for den grønne omstilling. Den oplagte løsning er at sikre, at kraftvarmeanlæggene bliver betalt for den samfundsøkonomiske værdi, de skaber ved at holde hånden under en fortsat høj elforsyningssikkerhed.